You are currently viewing Lokale fodboldhelte delte hjælpepakker ud

Lokale fodboldhelte delte hjælpepakker ud

De to fodboldhelte fra AGF, Mustafa Amini og Mustapha Bundu, har i dag hjulpet Legeheltene med at bringe hjælpepakker ud til indlagte børn på Aarhus Universitetshospital. Coronasituatonen er skyld i, at Legeheltene ikke kan være fysisk til stede på de danske børneafdelinger. Trods situationen ønsker Legeheltene dog fortsat at bringe leg og glæde ind til de indlagte børn på hospitalsstuerne, og derfor har børnene på Aarhus Universitetshospital i dag modtaget den fjerde hjælpepakke fra Legeheltene. I alt fire kasser med legehæfter og søde sager afleverede superligaspillerne Mustafa Amini og Mustapha Bundu på vegne af Legeheltene til Trygfondens Familiehus, som efterfølgende vil sørge  for at uddele legeposer til de indlagte børn.

En stor tak for hjælpen skal lyde til Mustafa Amini, Mustapha Bundu og AGF!

Læs mere og se billeder fra dagens udbringning af hjælperpakker her. 

×
×

Kurv