Himalaya oktober 2021

Kunne du godt tænke dig at få den vildeste oplevelse? En oplevelse, hvor du befinder dig i de mest fantastiske omgivelser, vil møde nye mennesker og etablere nye venskaber, blive udfordret til det yderste og samtidig overskride dine egne grænser for at sætte nogle nye? Alt imens du gør en forskel for børns sikkerhed i Danmark? Så er Climb for Charity helt sikkert noget for dig!

Den 13. oktober 2021 går turen til Himalaya og Tsergo Ri toppen i Langtang dalen på 4.985 højdemeter.
På turen vil du blive udfordret og finde helt nye sider af dig selv . Du skal nemlig bestige Tsergo Ri toppen via en rute gennem den skjulte Langtang-dal til det høje Himalaya på grænsen til Tibet – en overset perle!

Du vil opleve det klassiske Himalaya i storslåede landskaber uden at behøve at vandre i 2-3 uger. På denne utrolige rute i Langtang, oplever du frodige floddale, yakoksens land og det høje Himalaya, men også afsidesliggende landsbyer, der sjældent ser turister i forhold til hoveddalen.

Du vil opleve den smukke Himalaya-dal som byder på skønne skovstrækninger, klassisk Himalaya sæterland, små fine bygder og de helt store bjergudsigter på grænsen til Tibet.

Hele turen varer 11 dage, hvoraf det tager 6 dage at bestige Tsergo Ri. Turens 11 dage bliver uden tvivl en af de vildeste oplevelser i dit liv! Der er afrejse fra København den 13. oktober og hjemrejse fra Kathmandu den 24. oktober. 2021.

Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning her

Turen arrangeres i samarbejde med Kipling Travel.

×
×

Kurv