De indlagte børn på Regionshospitalet i Viborg modtog i tirsdags den femte hjælpepakke fra Legeheltene under coronakrisen. Borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek, hjalp Legeheltene med at glæde de indlagte børn og dele hjælpepakkerne ud.

Hjælpepakkerne skal sætte gang i aktiv leg og bevægelse for de indlagte børn, mens Legeheltene fortsat må vente på at få lov til at komme ud på børneafdelingerne igen. Den femte hjælpepakke har temaet “gamle lege” og skal inspirere børnene til sjove lege med bl.a. hinkeruder, hønseringe og klapperemser.

I sidste uge hjalp de to lokale fodboldstjerner fra FC Midtjylland, Awer Mabil og Joel Andersson, Legeheltene med at aflevere hjælpepakker til de indlagte børn på Regionshospitalet i Herning.
Det er den fjerde hjælpepakke fra Legeheltene, som de indlagte børn på Regionshospitalet i Herning har modtaget, og der er flere på vej! I den kommende tid vil der nemlig blive sendt endnu flere hjælpepakker ud til de indlagte børn. Hjælpepakkerne har til formål at skabe aktiv leg og bevægelse for indlagte børn i den tid, Legeheltene ikke må være fysisk til stede på hospitalerne grundet coronapandemien.

Du kan læse mere om udbringningen af hjælpepakker i en artikel fra Herning Folkeblad

Fotokreditering: Søren Braad Andersen, Kommunikation, Hospitalsenheden Vest.

I går havde Legeheltene den store fornøjelse at dele den fjerde hjælpepakke ud til de indlagte børn på Herlev Hospital. Til dette fik Legeheltene hjælp af to superligahelte fra Lyngby Boldklub. I hjælpepakken er der bl.a. forslag til masser af aktive forårslege – og Legeheltene vil i den kommende tid sende endnu flere hjælpepakker afsted. Formålet med hjælpepakkerne er fortsat at skabe aktiv leg og bevægelse hos de indlagte børn i en tid, hvor det er ekstra hårdt at være indlagt. Foruden hjælpepakkerne havde Legeheltene og fodboldheltene også taget lækre fodboldkager med til de indlagte børn. De flotte kager blev sponsoreret af Bodenhoff Bageri.

Se flere billeder fra uddelingen af hjælpepakker og fodboldkager her.

De to fodboldhelte fra AGF, Mustafa Amini og Mustapha Bundu, har i dag hjulpet Legeheltene med at bringe hjælpepakker ud til indlagte børn på Aarhus Universitetshospital. Coronasituatonen er skyld i, at Legeheltene ikke kan være fysisk til stede på de danske børneafdelinger. Trods situationen ønsker Legeheltene dog fortsat at bringe leg og glæde ind til de indlagte børn på hospitalsstuerne, og derfor har børnene på Aarhus Universitetshospital i dag modtaget den fjerde hjælpepakke fra Legeheltene. I alt fire kasser med legehæfter og søde sager afleverede superligaspillerne Mustafa Amini og Mustapha Bundu på vegne af Legeheltene til Trygfondens Familiehus, som efterfølgende vil sørge  for at uddele legeposer til de indlagte børn.

En stor tak for hjælpen skal lyde til Mustafa Amini, Mustapha Bundu og AGF!

Læs mere og se billeder fra dagens udbringning af hjælperpakker her. 

I mandags fejrede Legeheltene 3-års fødselsdag med indlagte børn i hele landet. Det var en dejlig og travl dag, hvor vi var rundt i hele landet for at dele fødselsdagspakker fyldt med aktive lege samt lækre kagemænd ud til indlagte børn og personalet på de danske børneafdelinger. Heldigvis skabte pakkerne og kagerne stor begejstring rundt om på hospitalsstuerne!

Kl. 14 inviterede Legeheltene til fødselsdagsfest live på Facebook med My Little Pony. Alle var inviteret med, og der blev hygget, danset, sunget og festet – sammen men hver for sig.

Se alle de dejlige billeder fra dagen her.

×
×

Kurv