Stevns Klint 125, 211 & 250 km
Ved du heller ikke hvad du skal lave i Kristi Himmelfarts ferien? Måske du altid har haft lyst til at prøve kræfter med maratondistancen, eller måske du blot leder efter nye fysiske udfordringer? Uanset, har du nu muligheden for at teste formen af og løbe/gå 125-250 km på bare fire dage i den skønne danske natur sammen med resten af Run for Charity-holdet.
Motivationen for at gennemføre er ikke til at tage fejl af med Legeheltene for øje. Legeheltene venter nemlig på atter at komme ud og lege med de indlagte børn, og indtil da har både helte og børn brug for din opbakning. Leg dig igennem de enten 125, 211 eller 250 heltekilometer med et smil på læben og saml heltekræfter ind fra venner, familie, kollegaer, naboer og hvem du end møder på din vej. Dette gøres igennem kilometersponsorater, virksomhedssponsorater og MobilePay-donationer.
Vi slår lejr ved Hotel Klinten, Rødvig, Stevns og skal i løbet af ugen tilbagelægge mellem 125- 250 km løb/gang via forskellige ruter i området omkring basecamp. Om aftenen står den på fællesspisning, hygge og afslapning. Det vil være muligt at sove i telt (ganske gratis), eller at booke et værelse på hotellet til en fordelagtig pris. Der bliver stillet toilet/bad til rådighed for alle. Der vil forekomme et deltagerbegyr på 500 kr. Derudover kan aftensmad (buffet) tilkøbes for 500 kr. yderligere. Forplejning og drikkevarer herudover er for egen regning.
Der kan vælges imellem følgende distancer:
250 km = 4 x 62,5 km
211 km = 42,195 km, 42,195 km, 84, 39 km, 41,195 km
125 km = 25 km, 25 km, 50 km & 25 km.
Turen afholdes fra den 13.-16. maj. Indlogering på Hotel Klinten vil være fra den 12. maj om aftenen og fælles afslutning vil være søndag den 16. maj. For de, som ikke allerede har tilkøbt buffet, kommer der en udgift til mad søndag aften. Afrejser sker enten søndag aften eller mandag morgen. Obs! Der er reserveret et begrænset antal værelser på hotellet, hvis man ikke ønsker at sove i telt – først til mølle gælder.
Skal du med? Så send os din ansøgning her