Den måske flotteste af de mange "Inkastier" i Peru venter forude. Trekkingturen til Sydamerikas helt store klassikere i området ved Del Hellige Dal og ikke mindst, inkaernes højborg Machu Picchu byder på trekking i særklasse med smukke udsigter, sublime landskaber og masser af kultur.
Salkantay er mindre turistet og ukendt i forhold til den meget populære Inka Trail, og sikken skam - for den er vanvittig flot med forrygende bjergudsigter.
Inka Trail er sammen med Kilimanjaro og Everest Base Camp en trilogi af verdensberømte trekkingområder.
Afgang er den 12. september 2024 og turen varer i alt 11 dage med hjemkomst den 22. september. Ansøg om en plads på holdet her
Kilde: kiplingtravel.dk
I forbindelse med turen er det muligt at støtte deltagerens tur mod toppen. Dette kan lade sig gøre ved at blive højdemetersponsor, ved at give en donation via mobilepay, ved at blive virksomhedssponsor eller ved at donere produkter/oplevelser til en velgørenhedsauktion.
Som f.eks. højdemetersponsor donerer man et selvvalgt beløb for hver højdemeter, den udvalgte deltager bestiger. Man kan blive højdemetersponsor via deltagernes personlige indsamlingssider. Man klikker på 'deltagere', finder den pågældende deltager, som man ønsker at støtte og klikker på denne.
Herunder ses de forskellige muligheder – klik for at læse mere.
Turen finder sted i september 2024, varer i alt 11 dage og koster 27.400 kr.
Her kan du se en udførlig oversigt over, hvad prisen inkluderer:
Inkluderet:
ADVENTURE FOR CHARITY
Et 4-måneders træningsprogram
Fællestræning for alle deltagere
Holdmøde med praktiske informationer om tur, udstyr, førstehjælp m.m.
Dansk rejsekoordinator som repræsentant for Børneulykkesfonden
Dansk læge med på turen
Mulighed for køb af solbriller fra Wiley X til en særlig Adventure for Charity pris
Muligheden for at købe udstyr til turen til en særlig Adventure for Charity pris
Mulighed for at tilkøbe skaljakke og skalbukser fra Revolution Race inkl. tryk.
Solcreme
FLY OG TRANSPORT
Flyrejse København-Lima t/r med KLM
Lufthavnsskatter og afgifter på den internationale flystrækning
Flyrejse Lima -Cuzco t/r på økonomiklasse
CO2-kompensation på flyrejser via skovrejsning i Danmark
Bagage på flyrejsen – 1 stk. håndbagage og 1 stk. bagage til check-in
OVERNATNINGER
Overnatninger i delt dobbeltværelse med morgenmad
1 nat på Wyndham Costa del Sol i Lima
4 nætter på Ninos Hotel i Cuzco
3 nætter i telt på Salcantay
1 nat på Wiracocha Inn i Aguas Calientes
MAD
Måltider som beskrevet i programmet:
Morgenmad
Frokost
Aftensmad (ikke første aften i Lima)
OPLEVELSER
Transfer og transport i privat bus med chauffør
Mountain bike tur med privat engelsktalende lokalguide
Trekket på Salkantay Inca-stien er i mindre international gruppe
Togrejse Aguas Calientes-Cuzco på 2. klasse
Rundture og sightseeing med engelsktalende lokalguide
Endags entre til Machu Picchu med privat guide
Entreer ved seværdigheder
PRAKTISK
Drikkepenge til trekking staff osv.
SIM kort
10% rabat på rejseudstyr i udvalgte udstyrsbutikker
10% rabat på vaccinationer hos Rejseklinikken og Danske lægers Vaccinationscenter
10% rabat på kort og guidebøger i Nordisk Korthandel
24 timers bemandet nødtelefon under hele rejsen
Gebyr til Rejsegarantifonden
Produktansvarsforsikring
Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden
OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris
IKKE INKLUDERET
Indenrigslufthavnsskatter
Forsikringer (Gouda årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring anbefales)
Obs. Vær opmærksom på, at forsikringen skal dække trekkingrejser over 4.000 meters højde. Gouda rejseforsikring dækker trekking i alle højder
Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter og drikkepenge
Alt ikke beskrevet under "Inkluderet"
12. september: Afrejse fra København
13. september: Ankomst Lima og fly videre til Cusco 3.326 meter. Børnehjemsbesøg
14. september: Cusco - akklimatisering og byrundtur
15. september: Cusco og mountainbike-tur til Moray og Maras 3.700 meter
16. september: Salkantay trekket starter - Mollepata - Soraypampa 3.900 meter
17. september: Col du Salkantay 4.600 m - Chaulay 2.950 m
18. september: Wiñaypoco - La Playa - Lucmabamba 2.000 m
19. september: Lucma Bamba - Llactapata 2.600 m - Aguas Calientes 2.000 m
20. september: Machu Picchu og tog til Ollantaytambo og til Cusco
21. september: Cusco og Lima samt hjemrejse
22. september: Ankomst til København
12. september: Afrejse fra København
Vi rejser med kurs mod Lima Perus hovedstad. Ankomst først på aftenen til Lima lufthavn, hvorfra vi spadsere hen til lufthavns-hotellet. Her kan vi efter en lang flyrejse slappe lidt af og få en god nat søvn inden vi drager mod Cuzco dagen derpå. Overnatning i Lima på lufthavnshotel
Mad er inkluderet på flyrejsen.
13. september: Ankomst Lima og fly videre til Cusco 3.326 meter. Børnehjemsbesøg
Efter morgenmaden spadsere vi over i lufthavnen for at flyve den korte strækning til Cusco. Vi ankommer til Cuzco i 3.326 meters højde og bliver transporteret fra lufthavnen til det centralt beliggende hotel. Cusco er Sydamerikas arkæologiske hovedstad og kontinentets ældste kontinuerligt beboede by. Den brostensbelagte koloniby må siges at være en af de mest interessante byer i Sydamerika. Cusco bærer præg af at have været
inkaernes hovedstad, men spaniernes invasion i 1533 har bestemt også sat aftryk på byen, da inkaernes templer og paladser blev ødelagt og erstattet af kolonimagtens arkitektur. Spaniernes katolske arv ses i byens mange smukke kirker, som er pragtfuldt udsmykkede og bestemt et besøg værd. Måske er der kræfter til en slentretur til den centrale plads, Plaza de Armas, hvor vi bliver mødt af den smukt oplyste katedral, som gemmer på en stor mængde af kolonitidens kunstskatte. Der er et væld af små butikker og hyggelige restauranter i de stejle, snævre sidegader i kunstnerkvarteret San Blas, som ligger tæt på pladsen. Husk på, at vi i Cusco befinder os i 3.326 meters højde. En sådan højde kræver lidt tilvænning, så tag det roligt i starten og hold et adstadigt tempo.
Overnatning i Cusco.Morgenmad er inkluderet.
14. september: Cusco - akklimatisering og byrundtur
Formiddagen er sat af til en privat rundtur i området. Med vores egen engelsktalende guide begynder vi dagen med et besøg inden for Cuscos bygrænse ved Koricancha og soltemplet, hvor vi i kamrene kan se nærmere på inkaernes imponerende stenarbejder, der danner fundament for mange af de spanske kolonibygninger. De spanske erobrere rev det meste af det guldbeklædte Koricancha ned og ødelagde dermed det mest overdådige tempel i inkariget. De gamle mure blev brugt til at opføre den nye kirke. Santo Domingo-kirken er dermed så at sige opført oven på Koricancha-tempelkomplekset. Herefter tager vi lige uden for Cusco for at besøge fire forskellige arkæologiske centre. Oven over byen ligger den gamle inkafæstning Sacsayhuaman, som er et glimrende eksempel på den unikke evne til at tilhugge enorme stenblokke, som vejer op til 300 tons,
så de passer ind i hinanden på millimeter. I dag er der ikke meget tilbage af de originale mure, et bud ligger på blot 20%, idet spanierne også her var hårde ved inkaernes arv, men enkelte mure står som endegyldigt bevis på inkaernes håndværksmæssige og arkitektoniske kvaliteter. Undervejs besøges også områderne ved Qenko, Puca Pucara og Tambomachay. Tilbage i Cusco har vi eftermiddagen på egen hånd, fx kan vejen lægges forbi ”Admiralens Palads”, som huser et lille kulturhistorisk museum. Den lokale guide vil informere om, hvilke steder i Cusco man ikke bør misse. Overnatning i Cusco. Morgenmad er inkluderet.
15. september: Mountainbike-tur til Moray og Maras 3.700 meter
Inden inkatrekket har vi mulighed for at varme lidt op med en mountainbike-tur på en af de mest anbefalelsesværdige ruter i Peru, som går gennem Den Hellige Dal. Vi har vores egen engelsktalende guide med, som henter os på hotellet, men transporten til og fra
udgangspunktet er i selskab med andre rejsende. Vi starter højt oppe, i 3.700 meters højde i Chinchero. Herfra kører vi gennem terrænet
med de betagende bjerglandskaber og nyder naturen i dette smukke område. En af byerne, vi passerer igennem, er Moray – et interessant sted med cirkulære terrasser fra inka-tiden, der formentlig har været brugt til forsøg inden for landbrug. Vi kommer igennem kolonibyen Maras og besøger saltminerne, der har eksisteret og haft en saltproduktion siden inka-tiden. Punktum for turen bliver sat i landsbyen Pichingoto, og
vi har dermed bevæget os knap en kilometer ned ad bakke. Om eftermiddagen returneres der til Cusco. Overnatning i Cusco.Morgenmad er inkluderet.
16. september: Salkantay trekket starter - Mollepata - Soraypampa 3.900 meter
Eventyret tager sin begyndelse i den tidlige morgenstund, hvor der er afgang med minibus til Mollepata, hvor der er tid til lidt morgenmad og en kop kaffe. Herfra køres videre til Sayllapata i 3.200 meters højde. Det er startstedet for vandreturen og mødested med bærere og muldyr. Sidstnævnte tager sig af det tungeste udstyr, såsom messetelt og køkkenudstyr. Vores første trek på omkring tre timers vandring går til frokost-stoppet ved Soraypampa i 3.750 meters højde. Undervejs kommer vi igennem lokalsamfundene Cruzpata og Challacancha samt Humantay 4.220 meter. Cirka fire timers vandring venter, inden vi når turens første lejr, Soraypampa 3.900 meter. Overnatning i telt. Frokost og aftensmad er inkluderet.
17. september: Col du Salkantay 4.600 m - Chaulay 2.950 m
I dag når vi trekkets højeste punkt, Salkantay-passet på 4.600 meter, der viser en storslået udsigt til Salcantay-bjerget på 6.242 meter. Tre timers vandring med udsigt til flere fabelagtige bjergtoppe og små søer fører os til lejren i Huayraqmachay i 3.800 meters højde, hvor vi spiser frokost. Herfra går turen nedad yderligere godt tre timer til vores overnatningssted, Chaullay. Undervejs passeres resterne af en gammel inkasti.
Overnatning i telt. Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
18. september: Wiñaypoco - La Playa - Lucmabamba 2.000 m
Dagen byder på 5-6 timers vandring, og det går ned ad bakke. Frodige coca- og kaffeplantager passeres på ruten, og der er mulighed for at bade i vandfald, og er vi heldige, får vi Perus nationalfugl, "Gallito de las Rocas" at se. La Playa udgør stoppestedet for frokost. Herefter går vi mod Lucmabamba. Santa Teresas varme kilder kan eventuelt nydes efter ankomst (afregnes lokalt). Overnatning i telt. Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
19. september: Lucma Bamba - Llactapata 2.600 m - Aguas Calientes 2.000 m
Vi bevæger os ind på Inkastien og påbegynder en fire timers tur op ad bjerget Llactapacta, hvor vi finder rester af inkaernes ruiner og får det første kig ud over inka-citadellet. Vi går ned ad bjerget igen og ankommer til kraftstationen Hidroeléctrica. Her spiser vi frokost og tager herfra toget til Aguas Calientes, landsbyen neden for Machu Picchu-ruinerne. Overnatning på hyggeligt, men simpelt hotel i Aguas Calientes. Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
20. september: Machu Picchu og tog til Ollantaytambo og til Cusco
Morgen eller tidlig eftermiddag kører vi med lokal bus op til selve ruinkomplekset, hvor der venter os en spændende rundvisning, inden horderne af turister dukker op længere op ad formiddagen. En engelsktalende guide fører os gennem dette kolossale ruinområde og fortæller om de mange forskellige syn og teorier, der hersker blandt såvel sagkundskab samt menigmand om dette unikke sted. Vi kan gå op til Solporten, hvor den
traditionelle inkasti ender og dermed konstatere, at vi sådan set ikke er gået glip af noget. Machu Picchu blev først opdaget af amerikaneren Hiram Bingham i 1911 og er for mange den allerstørste seværdighed på deres Sydamerika-rejse. Dette inka-citadel har en guddommelig placering omkranset af skovklædte grønne bjergtoppe, der rejser sig fra Urubamba-dalen, snedækkede tinder længere ude og sukkertoppen Huayna Picchu lige bag ruinerne. Denne udsigt er i afdelingen ”verdensklasse”, og selv ikke den dårligste fotograf vil kunne tage bare et halvdårligt fotografi.
Der er stor tvivl om Machu Picchus eksakte funktion, selv om placeringen i sig selv er naturlig for et fæstningsværk, men arkæologer er enige om, at inkaernes hellige geografi og astronomi også har spillet en væsentlig rolle i placeringen. Det er muligt at bestige Huayna Picchu mod tillæg (også kendt som Wayna Picchu) – et lille bjerg, som ligger ved selve Machu Picchu. Fra et arkæologisk synspunkt kan man ikke andet end lade sig imponere af inkaernes formåen. Det må siges at være noget af en bedrift at bygge terrasser på et så stejlt bjerg uden brug af den viden, som europæerne på det tidspunkt havde tilegnet sig, fx brug af hjulet. Turen til toppen (360 m højere end Machu Picchu) går ad stejle stier og tager cirka 1½-2 timer op og 1 time ned. Der er et begrænset antal billetter per dag til Huayna Picchu, og entreen skal bestilles inden
afrejse. Efter Huayna Picchu går det med tog tilbage til Ollantaytambo og derfra tilbage til Cusco. Overnatning i Cusco. Morgenmad er inkluderet.
21. september: Cusco og Lima samt hjemrejse
Fra hotellet i Cusco går det til lufthavnen, hvor vi starter hjemrejsen mod København via Lima. Mad på flyrejsen er inkluderet.
22. september: Ankomst til København
Vi ankommer i løbet af dagen til København. Velkommen hjem fra en stor trekkingtur til Machu Picchu