Kunne du godt tænke dig at få den ultimativt vildeste oplevelse i dit liv? En oplevelse, hvor du befinder dig i de mest fantastiske omgivelser, vil møde nye mennesker og etablere nye venskaber, blive udfordret og samtidig overskride dine egne grænser for at sætte nogle nye? Alt imens du gør en forskel for børns sikkerhed i Danmark? Så er Trek for Charity helt sikkert noget for dig!
I oktober 2024 går turen atter til Sinai Trail som er Egyptens første langdistance vandrerute, der finder sted på Sinai-halvøen.
Turen arrangeres i samarbejde med Sinai Trail, og Trek for Charity stiller med et hold på 11-14 deltagere som samler ind til Legeheltene.
Du vil opleve et fantastisk alsidigt terræn og landskab imens du tilbagelægger ca. 232.199 skridt og masser af højdemeter på den ca. 140 kilometer lange rute. Dette inkluderer en tur igennem ”The Coloured Canyon” et af Sinais naturlige vidundere, igennem lange wadier, over kløfter, forbi beduinlandsbyer og de historiske Nawami gravsteder, igennem ørken og op over den lille Jebel Makhroom bjergtinde.
Turen starter ved Ras Shetan og ender ved Abu Galum ude ved kysten. Herfra sejler vi til Blue Hole og kører resten af vejen ind til Dahab.
Hele turen tager sammenlagt 7 dage og arrangeres i samarbejde med Sinai Trail og Amisol Travel.
Skal du med? Send din ansøgning her
I forbindelse med turen er det muligt at støtte deltagerens tur mod toppen. Dette kan lade sig gøre ved at blive kilometersponsor, ved at give en donation via mobilepay, ved at blive virksomhedssponsor eller ved at donere produkter/oplevelser til en velgørenhedsauktion.
Som f.eks. kilometersponsor donerer man et selvvalgt beløb for hver kilometer, den udvalgte deltager tilbagelægger. Man kan blive kilometersponsor via deltagernes personlige indsamlingssider. Man klikker på 'deltagere', finder den pågældende deltager, som man ønsker at støtte og klikker på denne.
Herunder ses de forskellige muligheder – klik for at læse mere.
Turen koster ca. 9.000 kr. og varer i alt 7 dage. Denne pris inkluderer bl.a. helpension på turen, overnatning på hotel efter ørkenturen, flybilletter, muligheden for at købe støvler og andet udstyr til fordelagtige priser, holdmøder, deltagelse i diverse træningsevents og meget mere.
Løbet arrangeres af Sinai Trail, som du kan læse meget mere om her.
Her kan du se en udførlig oversigt over, hvad prisen inkluderer:
DET FÅR DU SOM DELTAGER |
PAKKE 1DELTAGELSE I SINAI TRAIL |
Et 4-måneders træningsprogram |
X |
Fællestræning for alle deltagere ca. 1 gang om måneden |
X |
Holdmøde med praktiske informationer om tur, udstyr, førstehjælp m.m. |
X |
Træningsevents |
X |
Infoaften med en Adventure for Charity-deltager som tidligere har gennemført et lignende løb |
X |
Fly tur/retur til Egypten (arrangeres af Amisol Travel) |
X |
Forplejning under turen |
X |
Koordinering af transport og overnatning |
X |
1 Adventure for Charity t-shirt/top |
X |
Mulighed for køb af solbriller fra Wiley X til en særlig Adventure for Charity-pris |
X |
Muligheden for at købe støvler og andet udstyr til turen med en særlig Adventure for Charity-rabat |
X |
Solcreme |
X |
7 dage i Egypten |
X |
En overnatning på hotel i Dahab efter turen |
X |
Deltagelse i et stærkt netværk bestående af bl.a. store erhvervsprofiler og kendte |
X |
Venner for livet |
X |
En oplevelse for livet! |
X |
Pris i alt | 9.000 kr.* |
*Der tages forbehold for ændringer.
Vi gør opmærksom på, at prisen ikke inkluderer visum, vaccinationer/medicin, afbestillings- og rejseforsikring, andre måltider udover det nævnte samt andet personligt udstyr
som sovepose, liggeunderlag osv.
Turen er arrangeret af Sinai Trail og Amisol Travel.
Ankomst i Egypten. Transfer til Ras Shetan. Bemærk overnatning sker her under åben himmel eller i eget telt. Lejren ligger ved vandet.
Transfer med jeeps fra Ras Shetan til Wadi Malha, hvor trekket begynder.
Hike fra Wadi Malha til Seil el Abrag 25 km
Undervejs på ruten går gruppen igennem den utroligt smukke Coloured canyon - en af Sinai naturlige vidundere.
Seil el Abrag til Melheis Oasis 25 km
Denne dag følger gruppen vilde klippefyldte kløfter ind i sandstensørkenen Umm Hadabat. Herigennem for at slå lejr ved den smukke oase Moiyet el Mileihis.
Melheis Oasis til Ein Hudera 25 km
Denne dag er en bestigning af Jebel Mileihis mulig. Det er den første rigtige top på Sinai Trail. På en klar dag er der fra toppen udsigt til Hejaz i Arabien.
Efter dagens vandring ankommer gruppen til Eid Hudera. Ifølge legenden er der en enorm skat begravet her.
Ein Hudera til Wadi Kiri 25 km
Denne dag er der god mulighed for atter t få nogle højdemeter i benene, når gruppen fortsætter igennem ørkenen.
Wadi Kiri to Wadi Matura 25 km
Dette er dagen, hvor Sinai Trail slynger sig ud af sandstensørkenen og ind i et afsidesliggende område med lave klippefyldte bakker. Disse er højlandets fjerne bjerge, som stiger gradvist til St. Katherine regionen. Gruppen slår lejr i i Wadi Matura-området. Et smukt område med akacie-træer, som minder om Afrikas sletter.
Wadi Matura til havet i Abu Galum.
Gruppen bruger formiddag på sidste del af turen, som går ud mod kysten. Her kan opleves en klar ændring i temperatur og luft. Velankommet med havet, er der mulighed for en dejlig kold dukkert og lidt at drikke og spise i strandbaren.
Om eftermiddagen sejler gruppen fra Abu Galum til Blue Hole (snorkling ikke inklusiv) og kører herfra i bus det sidste stykke ind til Dahab.
Hjemrejse til København om morgenen.